Billie Holiday og morgenlys er en af de bedste kombinationer, som findes i Universet. Forsøger at lappe mine sorte løbegamacher med noget giftig-grøn tråd og da jeg syr som en brækket arm skal det nok blive et forunderligt resultat, der kan åbne min øjne for former og krøller jeg end ikke havde kunne forestille mig. Jeg elsker at sy, selvom jeg ikke kan finde ud af det. Det er en fantastisk ensformig, meditativ aktivitet der åbner for nogle helt særlige steder i mit hoved. På samme måde fungerer skrælning af grøntsager, rengøring og andre ting der ikke kræver så meget aktivt hjernearbejde. Det er den slags aktiviteter der giver de bedste ideer til brug i det kreative arbejde, så afsted med nålen!
Jeg har endnu ikke taget mig sammen til at gøre en ende på basilikum-tøjten, jeg er tværtimod blevet glad for hende og er gået så langt som til at vande hende med kildevand fra flaske. Noget må gøres.. Tør slet ikke tænke på hvilken opførsel jeg kunne lægge for dagen hvis jeg havde et kæledyr. Min kat spiser kun Beluga kaviar og drikker Champagne-cocktails af en krystalskål! Katte ville vælge Beluga.. Må hellere ringe til nogen og tage patent på det slogan.
God dag til alle!
Fra mørke til lys
1 uge siden
Ælsker Fretchens Finurligheder, hvornår kommer bogen :-)
SvarSletbiased? - not at all. Moster A