Tilfældig Lykke

Hvor er der dog mange dejlige mennesker i verden. Gik en rolig tur ned på stamcafeen iført min bedste prikkede kjole og fik en gebrokken spansk sludder med den fantastisk søde (og irriterende lækre) barista, som åbenbart hedder Silvia. Der var simpelthen ingen ende på hvor meget hun synes jeg skulle hygge mig. Sad dernede og smilede som en anden tosse, til kinderne gjorde ondt. Dejligt. Fik taget nogle billeder og samtidig sat pris på det faktum, at der gror citrontræer på åben gade her. Som om jeg ikke havde hygget mig nok allerede, gik jeg forbi en lille bitte og meget smuk forretning, indeholdende utroligt mange fine ting, lamper, blomster og ikke at forglemme en rundmavet argentiner med et formidabelt overskæg. Han var så sød og hyggelig og tålmodig med mit langsomme taletempo. Så stod jeg der og smilede igen, lidt svedende, pinligt berørt og rød i hovedet og havde det helt fantastisk. Tak, Univers. Det var lige det jeg havde brug for!