Universel Universitetslykke

Nøøøøøj, hvor har jeg haft kvalme af stress de sidste par dage.. Tænk hvis det utænkelige skulle ske og jeg skulle hensættes i endnu et år af ulidelig venten. Men nu er det ordnet. Det er slut. Jeg fiksede det helt selv. HAH!

Litteraturvidenskab, bare vent.

Katte Ville Vælge Beluga

Billie Holiday og morgenlys er en af de bedste kombinationer, som findes i Universet. Forsøger at lappe mine sorte løbegamacher med noget giftig-grøn tråd og da jeg syr som en brækket arm skal det nok blive et forunderligt resultat, der kan åbne min øjne for former og krøller jeg end ikke havde kunne forestille mig. Jeg elsker at sy, selvom jeg ikke kan finde ud af det. Det er en fantastisk ensformig, meditativ aktivitet der åbner for nogle helt særlige steder i mit hoved. På samme måde fungerer skrælning af grøntsager, rengøring og andre ting der ikke kræver så meget aktivt hjernearbejde. Det er den slags aktiviteter der giver de bedste ideer til brug i det kreative arbejde, så afsted med nålen!

Jeg har endnu ikke taget mig sammen til at gøre en ende på basilikum-tøjten, jeg er tværtimod blevet glad for hende og er gået så langt som til at vande hende med kildevand fra flaske. Noget må gøres.. Tør slet ikke tænke på hvilken opførsel jeg kunne lægge for dagen hvis jeg havde et kæledyr. Min kat spiser kun Beluga kaviar og drikker Champagne-cocktails af en krystalskål! Katte ville vælge Beluga.. Må hellere ringe til nogen og tage patent på det slogan.

God dag til alle!

En Fin Butik

Tilfældig Lykke

Hvor er der dog mange dejlige mennesker i verden. Gik en rolig tur ned på stamcafeen iført min bedste prikkede kjole og fik en gebrokken spansk sludder med den fantastisk søde (og irriterende lækre) barista, som åbenbart hedder Silvia. Der var simpelthen ingen ende på hvor meget hun synes jeg skulle hygge mig. Sad dernede og smilede som en anden tosse, til kinderne gjorde ondt. Dejligt. Fik taget nogle billeder og samtidig sat pris på det faktum, at der gror citrontræer på åben gade her. Som om jeg ikke havde hygget mig nok allerede, gik jeg forbi en lille bitte og meget smuk forretning, indeholdende utroligt mange fine ting, lamper, blomster og ikke at forglemme en rundmavet argentiner med et formidabelt overskæg. Han var så sød og hyggelig og tålmodig med mit langsomme taletempo. Så stod jeg der og smilede igen, lidt svedende, pinligt berørt og rød i hovedet og havde det helt fantastisk. Tak, Univers. Det var lige det jeg havde brug for!

Vinterhjerne

Mageløst! Det lykkedes mig under megen mental smerte at hive mig selv ud af sengen før 08.00. Eller faktisk var det min kæreste der hev og mig der hulkede, men op kom jeg og det er jeg glad for nu. Det har været en af de der helt stille morgenener, med morgenmad, morgensider i notesbogen, varm the og et lille stearinlys i et gammelt Danone yougurt-glas. Det var med jordbærsmag og den var god, hvis du skulle spørge fra nogen.

Min krop vil tilsyneladende ikke tro på, at den er i Spanien og at det højst sandsynligt er et stykke over 20 grader udenfor. Nej! siger ben, arme og andre legemsdele, det er vinter og jeg er i Danmark hvor vi naturen tro snart har nået de 0 Kelvin (hvilket forresten kunne give en forklaring på hvorfor Lars Løkke stadig er statsminister.. vi er i underskud af kinetisk energi og orker ikke at vælte ham af pinden) og jeg er derfor nødt til at tage kæmpe halstørklæde, sweater og to par sokker på. Men det gør ikke noget. Jeg hygger mig og nyder, at det bliver en dag med kameraet på slæb, meditation og museumsbesøg. Det er lige til at overleve.

Basilikum -Tøjten

Meget kan man mene om den slags, men hun er godt nok smuk. Så smuk at mine Patrick Bateman-tendenser nok tager over og hakker hende brutalt med en stor kniv, strøer hende over solmodne tomater og sætter hende til livs. En kort, men intens affære.

Grønt og Godt

Dejen til Kærlighedsbrødet er sat over, tilsat hakkede sorte oliven og det er tid for et stykke vandmelon og en kop grøn the i sofaen, mens lejligheden summer af eftermiddagsaktiviteter. Kun to af vores fem lejligheds-kammerater er hjemme, så her er levende, men også dejligt stille. Jeg har været ude og gå en fantastisk og lidt svedig tur i byen. Fik en cafe con leche på stamcafeen, der besynderligt nok var befolket af 14 mænd... og mig. Jeg ved ikke om der var et særligt mandetræf som jeg ikke lige havde set advarselsskiltene for. Prøvede at forsvinde ind mellem siderne i min notesbog og ikke forstyrre testosteron-strømningerne med min tilstedeværelse. Det lykkedes mig at drikke min kaffe og forlade stedet uden at eksplodere under trykket. Hvilken succes!

Smuttede en kort tur i Mercado Central og kiggede lidt på frugt. Købte mig en (næsten) vulgært aromatisk basilikum, som nu står duftende på altanen og gør sig til, så hele nabolaget snart må vide at her holder vi os ikke tilbage.

Mmmh, mandag!

Mandag, frygtet og hadet i den vestlige verden for dens næsten mytiske, Fredag den 13.-agtige evne til at forpurre selv den bedste plan og trække tænder ud på garvede livsnydere. Mandag sætter dig en endeløs bilkø på motorvejen, giver dig kvalme af træthed om morgenen og for at det ikke skal være løgn, stjæler mandag slik fra små børn. Mandag burde skamme sig.
Jeg har selv været der. Men her, i varmen, mellem blomster og madmarkeder, tegninger der skal tegnes, brød der skal bages, ture der skal gås, krydderurter der skal indpasses i altanjunglen, er mandag blevet dagen hvor verden begynder igen. Det er op før Fanden får sko på (de er med snørrebånd og ikke velcro, hvilket forklarer at jeg egentlig først var oppe 9.30 i dag) og i gang med at polere den boble af lykke og privilegier, som jeg lever i lige nu. Sådan!

Denne mandag er lidt særlig. Den synger nemlig uge 4 i gang, i Julia Camerons fantastiske kreativitetskursus. Uge 4, betyder ingen læsning. Jeg må faktisk slet ikke indtage ord, uanset mediet. Ingen film, ingen radio, ingen avis, ikke engang et lille uskyldigt dulleblad af den ikke ret ordfyldte slags. For mange mennesker er ord et stof. Det er ikke anderledes for mig. Der skal være pludder, baggrundsstøj, lange lige rækker af ord på sider eller på vej ud af munden på skuespillere, så jeg ikke behøver at tænke. Mmmh, der er helt tomt herinde.
Nok må være nok! Nu slukker jeg for hele pivtøjet og venter i tænderklaprende angst på hvad der skal ske. Hvad fortager man sig egentlig, når det ikke er noget af det ovenstående?
I dag, på denne smukke mandag, bager man kærlighedsbrød (fantastisk opskrift på Slagt en Hellig Ko. Brødet her er efter opskriften og drysset med rosmarin og et skvæt olivenolie inden bagning) og køber garn. Man løber en tur og ordner vasketøj med noget nær pervers fornøjelse.

Hvad skal du?

Lidt Om Mig

Her følger lidt info til de nysgerrige.

Mit navn er Frederikke, jeg er 21 år og bor pt i Valencia (Spanien) med min kæreste som er Erasmus studerende. Vi har været her 3 ½ måned og bliver her frem til august. De første par måneder har jeg taget spansk undervisning, men nu er det ikke sjovt mere, så andre græsgange må betrædes. Det kan ende mange forskellige steder, men lige nu er det fotografi-timer, madlavning, kærlighed og selvransagelse der skal have min opmærksomhed.

Bloggens undertitel "-om at være kvinde, kreativ og i live" er så godt som jeg kan formulere i en sætning, hvad der sker i mit liv for tiden. Jeg er stadig ung og uden mentor. Jeg har endnu ikke fundet trinene til den dybere kvinde-rytme, så jeg løber rundt i cirkler og hyler mod månen, i håb om at en af de ældre ulve giver mig et dask med poten og lærer mig noget. Jeg er et kreativt menneske, selvom jeg helst ikke vil tage ansvar for det. Jeg har lært de sidste par år, at kreativitet ikke altid er en naturlig, autonom ting, men at den skal passes og plejes med føde, hvile, arbejdsdage, omsorg, gak og gøgl. I min jagt på at blive et afbalanceret menneske, prøver jeg at unde mig selv disse ting, men det er ikke altid lige nemt. Til gengæld tror jeg fuldt og fast på at jeg er på rette vej og som en klog kvinde en gang sagde til mig "Livet er en lang rejse og før eller siden er man nødt til at indse, at man aldrig når i mål." Det er jo en sandhed af højeste karat og derfor forsøger jeg også bare at nyde processen. At være i live.

Den Første Blog

Jeps, her er den første blog. Her slås tonen an og det kan I så godt regne med bliver en temmelig vaklende én. Jeg tænker egentlig, at det er en god idé at fortælle hvad bloggen fortrinsvis kommer til at handle om, men det kan jeg ikke. Jeg ved det nemlig ikke. Jeg en idé, men jeg vil ikke rigtig love at jeg forbliver den tro. Jeg vil helst ikke begrænse mig til et par enkelte kategorier, som slår bloggens udvikling ihjel fra starten. Så håber jeg bare ikke de ikke-eksisterende grænser betyder en one-way-ticket til Helvedes Syvende Cirkel. Det der med at stå på hovedet i en snestorm er ikke lige mig.

Nå, men ideen med bloggen, trods alle usikkerheder, er at jeg vil skrive en helt almindelig hverdagsfortælling med hvad dertil hører af madopskrifter, billeder, spas og løjer.

Jeg er spændt. Og lidt pinligt berørt. Jeg håber ikke denne trang til at blogge betyder en langsom udvikling til en Patrick Bateman-agtig selvbesættelse.. Men så er I jo derude til at pille mig ned igen.

Så går det løs!