Frihed Blandt Søuhyrer

Hvor godt kan jeg lide at bade her, i øsende regnvejr, med folk jeg godt kan lide? Hmm, rimelig godt. Det gik egentlig først op for mig hvor fantastisk det var da jeg kom hjem. Hvorfor er det så svært bare at være der hvor man er? Der findes tidspunkter i mit liv hvor jeg i korte øjeblikke er i stand til at begribe hvad frihed egentlig er og jeg har vist lige haft et. Egentlig er jeg lidt bange for vand, hvilket er fjollet, men desværre en realitet. Nogle gange er man bare nødt til at skubbe frygten til side, tage tøjet af, smøre regnvådt mudder i ansigtet og dykke i den isblå sø med et vildt hyl og hovedet først. Når man så vugger rundt dernede blandt stimer af fisk og mærker den første jern-agtige smag af panik og fantasien der accelererer og glædeligt deler ud af fobiske ideer om ferskvandshajer og søuhyrer, ja, så er man nødt til at være ligeglad. Selvom jeg ikke til fulde erkendte mit øjeblik af komplet frihed da det var der, så tror jeg måske jeg får lidt nemmere ved at genkende min egen, indre ånd næste gang jeg ser hende. Hende som gør hvad hun vil, overvinder enhver frygt og er lige der hvor hun skal være.

Kartoffeltryk og Frustrationer

Har hygget lidt med kartoffeltryk i dag, men resultatet blev desværre ikke helt som ønsket.Jeg har absolut lært lidt om effekterne, men billedet blev ikke noget at råbe hurra for. Jeg har tit svært ved bare at lade værk være værk. Der skal altid liiiige lidt mere maling eller en lille ting mere på og pludselig er det alt for meget. Men klogere er jeg da blevet. Bedre held næste gang!

Sprøde Kaffekiks

Tja, egentlig var planen at lave Miss Mae's Coffee Crisps, som angivet hos SouleMama, men jeg synes ikke helt opskriften var optimal til vores behov nu da Mikkel er blevet veganer og jeg havde glemt, at jeg kun havde fuldkornsmel.. Bum bum.
Derfor blev opskriften lidt anderledes og jeg ved ikke hvordan de egentlig skulle have smagt, men gode blev de. Sprøde, sødlige kiks med en let smag af kaffe. Lige til en kop te, en god kop kaffe eller et iskoldt glas mælk. Mmmh!

Her den redigerede opskrift:

Sprøde Kaffekiks

1 dl honning
1 dl brunt sukker
1 dl varm kaffe
1 dl smeltet solsikkemargarine
1 tsk bagepulver
4-5 dl fuldkornsmel

Alle ingredienserne blandes i en skål, undtaget kaffen og bagepulveret som røres sammen først og dernæst hældes i skålen. Jeg kan ikke sige præcis hvor meget mel der skal til, men bare nok til at dejen kan rulles ud uden at klistre ret meget. Kiksene trykkes ud i en tyndt rullet dej med et glas. Bages ca. 15 min ved 175 grader. Ovne er jo ret forskellige, så sats bare på at de skal være lysebrune.
Der er en del debat om hvorvidt veganere spiser honning, men det gør min ;) God fornøjelse og glædelig eftermiddag!

Mmmh Lagkagedør

Jeg ville egentlig en tur på keramisk museum her til eftermiddag, men da jeg kom derhen havde de lukket. Nogle gange glemmer jeg den der siesta. Til gengæld kunne jeg nyde udsmykningerne på den overdådige dør, der både er helt lagkageagtig og samtidig melankolsk. Det er ikke så tit at kage og melankoli går hånd i hånd. Men hvis ikke jeg kan komme på museum på denne let kølige og lidt våde eftermiddag, så kan jeg da altid bage nogle kager. Det vil jeg så gøre.

Tirsdagsdovenskab

Det har været en lidt sær dag i dag. Ikke dårlig, bare sær. Jeg er både doven og rastløs og det er en dårlig kombination. Jeg færdiggjorde Vladimir Nabokov's fantastiske bog 'Lolita' i går og nu blegner alt andet læsestof i sammenligning, men jeg er desværre for doven til at lave andet end at læse. Har ligget brak som en hval på sofaen hele dagen. Jeg har ikke engang haft energi til at gå de to meter og sætte mig på altanen i stedet. Suk..

Til gengæld tager jeg revanche med lidt kvalitetstid i køkkenet. Broccolisuppen er sat over ilden, mine fødder er snavsede og sorte som kul og Satie spiller klaver i baggrunden. Af en eller anden grund giver det dyb universel mening og jeg kan mærke at aftenen skal tages i brug til bedre ting end dagen er blevet. Jeg ønsker jer alle en smuk nat.

Spekulationer om Irma-datoen

Det begyndte først at gå galt, da jeg skulle klæde mig på. Jeg skal iføre mig to ting hver dag: mig selv og noget tøj. Og jeg kan være ganske overbevist om, at der er mindst én af disse ting, som ikke passer. Som f.eks i dag, hvor jeg efter en del løbeture og noget selvterapi, er kommet til at se på mig selv med et rimelig positivt sæt briller på. Jeg følte mig pæn og fast i kødet og det er jo nærmest et mirakel. Men når jeg føler mig pæn uden tøj på, føler jeg mig grim med tøj på. Så jeg fik kæmpet mig gennem klædeskabet, med panikkens grådkvalte klump trykkende i halsen og sitrende i øjenkrogene og til sidst gav jeg op og tog noget tilfældigt på. Og så var alt naturligvis fint. Jeg undrer mig tit over hvad det helt præcist er, der gør hverdagen så sindsoprivende svær at håndtere. Det kunne bare så godt have noget at gøre med det faktum, at nutidens menneske har alt for meget tid til at spekulere over alle de mest ligegyldige ting. At hele vores samfund er bygget op omkring en struktur, der fordrer spekulationer i kilojoule, honningfarvede striber, speltbrød og moccafrappafuckacinos. Det moderne samfund er en ørken og jeg er en ørken og hvordan slipper jeg ud? Jeg mangler noget åndelig vejledning, en intellektuel orgasme og bare en lille, bitte sprød forståelsescrouton, som kan hjælpe mig med at se hvad der egentlig sker her. Min bror synes mærkværdigt befriet for alle de hæmninger, som jeg lider af. Han tager det stille og roligt, lytter til sig selv, gør hvad han har lyst til. Jeg stresser og sukker og hiver efter vejret og drikker så meget smart kaffe, at jeg kan holde mig vågen til pensionsalderen. Men måske er det bare hormonerne. Måske har datidens kvinder været præcis lige så rastløse, hysteriske og umulige. Det er svært at sige. Det er kommet med alderen. Måske er det udsigten til aldrig at få et formidabelt fuldskæg, hvor jeg kan gemme både spinatsuppe og tandpasta, der gør hele fremtiden en anelse mere usikker og uhåndgribelig. Jeg mener, det er smukt at blive en gammel mand. Det er sikkert også smukt at blive en gammel kvinde, men vi har ligesom fået Irma-datoen. Vi bliver smidt ud før alle de andre, selvom vi egentlig stadig er friske og hvis vi er rigtig heldige, bliver vi samlet op fra containeren af den økosmarte, miljøbevidste, oplyste type og brugt til der vitterligt ikke er mere at komme efter. Af en eller anden grund er manden blevet en slags vin eller skimmelost, som stadig er anvendelig og ønskværdig, trods et tykt lag regnbuefarvet mug. Og jeg klager ikke. Jeg undrer mig bare.

Universel Universitetslykke

Nøøøøøj, hvor har jeg haft kvalme af stress de sidste par dage.. Tænk hvis det utænkelige skulle ske og jeg skulle hensættes i endnu et år af ulidelig venten. Men nu er det ordnet. Det er slut. Jeg fiksede det helt selv. HAH!

Litteraturvidenskab, bare vent.

Katte Ville Vælge Beluga

Billie Holiday og morgenlys er en af de bedste kombinationer, som findes i Universet. Forsøger at lappe mine sorte løbegamacher med noget giftig-grøn tråd og da jeg syr som en brækket arm skal det nok blive et forunderligt resultat, der kan åbne min øjne for former og krøller jeg end ikke havde kunne forestille mig. Jeg elsker at sy, selvom jeg ikke kan finde ud af det. Det er en fantastisk ensformig, meditativ aktivitet der åbner for nogle helt særlige steder i mit hoved. På samme måde fungerer skrælning af grøntsager, rengøring og andre ting der ikke kræver så meget aktivt hjernearbejde. Det er den slags aktiviteter der giver de bedste ideer til brug i det kreative arbejde, så afsted med nålen!

Jeg har endnu ikke taget mig sammen til at gøre en ende på basilikum-tøjten, jeg er tværtimod blevet glad for hende og er gået så langt som til at vande hende med kildevand fra flaske. Noget må gøres.. Tør slet ikke tænke på hvilken opførsel jeg kunne lægge for dagen hvis jeg havde et kæledyr. Min kat spiser kun Beluga kaviar og drikker Champagne-cocktails af en krystalskål! Katte ville vælge Beluga.. Må hellere ringe til nogen og tage patent på det slogan.

God dag til alle!

En Fin Butik

Tilfældig Lykke

Hvor er der dog mange dejlige mennesker i verden. Gik en rolig tur ned på stamcafeen iført min bedste prikkede kjole og fik en gebrokken spansk sludder med den fantastisk søde (og irriterende lækre) barista, som åbenbart hedder Silvia. Der var simpelthen ingen ende på hvor meget hun synes jeg skulle hygge mig. Sad dernede og smilede som en anden tosse, til kinderne gjorde ondt. Dejligt. Fik taget nogle billeder og samtidig sat pris på det faktum, at der gror citrontræer på åben gade her. Som om jeg ikke havde hygget mig nok allerede, gik jeg forbi en lille bitte og meget smuk forretning, indeholdende utroligt mange fine ting, lamper, blomster og ikke at forglemme en rundmavet argentiner med et formidabelt overskæg. Han var så sød og hyggelig og tålmodig med mit langsomme taletempo. Så stod jeg der og smilede igen, lidt svedende, pinligt berørt og rød i hovedet og havde det helt fantastisk. Tak, Univers. Det var lige det jeg havde brug for!

Vinterhjerne

Mageløst! Det lykkedes mig under megen mental smerte at hive mig selv ud af sengen før 08.00. Eller faktisk var det min kæreste der hev og mig der hulkede, men op kom jeg og det er jeg glad for nu. Det har været en af de der helt stille morgenener, med morgenmad, morgensider i notesbogen, varm the og et lille stearinlys i et gammelt Danone yougurt-glas. Det var med jordbærsmag og den var god, hvis du skulle spørge fra nogen.

Min krop vil tilsyneladende ikke tro på, at den er i Spanien og at det højst sandsynligt er et stykke over 20 grader udenfor. Nej! siger ben, arme og andre legemsdele, det er vinter og jeg er i Danmark hvor vi naturen tro snart har nået de 0 Kelvin (hvilket forresten kunne give en forklaring på hvorfor Lars Løkke stadig er statsminister.. vi er i underskud af kinetisk energi og orker ikke at vælte ham af pinden) og jeg er derfor nødt til at tage kæmpe halstørklæde, sweater og to par sokker på. Men det gør ikke noget. Jeg hygger mig og nyder, at det bliver en dag med kameraet på slæb, meditation og museumsbesøg. Det er lige til at overleve.

Basilikum -Tøjten

Meget kan man mene om den slags, men hun er godt nok smuk. Så smuk at mine Patrick Bateman-tendenser nok tager over og hakker hende brutalt med en stor kniv, strøer hende over solmodne tomater og sætter hende til livs. En kort, men intens affære.

Grønt og Godt

Dejen til Kærlighedsbrødet er sat over, tilsat hakkede sorte oliven og det er tid for et stykke vandmelon og en kop grøn the i sofaen, mens lejligheden summer af eftermiddagsaktiviteter. Kun to af vores fem lejligheds-kammerater er hjemme, så her er levende, men også dejligt stille. Jeg har været ude og gå en fantastisk og lidt svedig tur i byen. Fik en cafe con leche på stamcafeen, der besynderligt nok var befolket af 14 mænd... og mig. Jeg ved ikke om der var et særligt mandetræf som jeg ikke lige havde set advarselsskiltene for. Prøvede at forsvinde ind mellem siderne i min notesbog og ikke forstyrre testosteron-strømningerne med min tilstedeværelse. Det lykkedes mig at drikke min kaffe og forlade stedet uden at eksplodere under trykket. Hvilken succes!

Smuttede en kort tur i Mercado Central og kiggede lidt på frugt. Købte mig en (næsten) vulgært aromatisk basilikum, som nu står duftende på altanen og gør sig til, så hele nabolaget snart må vide at her holder vi os ikke tilbage.

Mmmh, mandag!

Mandag, frygtet og hadet i den vestlige verden for dens næsten mytiske, Fredag den 13.-agtige evne til at forpurre selv den bedste plan og trække tænder ud på garvede livsnydere. Mandag sætter dig en endeløs bilkø på motorvejen, giver dig kvalme af træthed om morgenen og for at det ikke skal være løgn, stjæler mandag slik fra små børn. Mandag burde skamme sig.
Jeg har selv været der. Men her, i varmen, mellem blomster og madmarkeder, tegninger der skal tegnes, brød der skal bages, ture der skal gås, krydderurter der skal indpasses i altanjunglen, er mandag blevet dagen hvor verden begynder igen. Det er op før Fanden får sko på (de er med snørrebånd og ikke velcro, hvilket forklarer at jeg egentlig først var oppe 9.30 i dag) og i gang med at polere den boble af lykke og privilegier, som jeg lever i lige nu. Sådan!

Denne mandag er lidt særlig. Den synger nemlig uge 4 i gang, i Julia Camerons fantastiske kreativitetskursus. Uge 4, betyder ingen læsning. Jeg må faktisk slet ikke indtage ord, uanset mediet. Ingen film, ingen radio, ingen avis, ikke engang et lille uskyldigt dulleblad af den ikke ret ordfyldte slags. For mange mennesker er ord et stof. Det er ikke anderledes for mig. Der skal være pludder, baggrundsstøj, lange lige rækker af ord på sider eller på vej ud af munden på skuespillere, så jeg ikke behøver at tænke. Mmmh, der er helt tomt herinde.
Nok må være nok! Nu slukker jeg for hele pivtøjet og venter i tænderklaprende angst på hvad der skal ske. Hvad fortager man sig egentlig, når det ikke er noget af det ovenstående?
I dag, på denne smukke mandag, bager man kærlighedsbrød (fantastisk opskrift på Slagt en Hellig Ko. Brødet her er efter opskriften og drysset med rosmarin og et skvæt olivenolie inden bagning) og køber garn. Man løber en tur og ordner vasketøj med noget nær pervers fornøjelse.

Hvad skal du?

Lidt Om Mig

Her følger lidt info til de nysgerrige.

Mit navn er Frederikke, jeg er 21 år og bor pt i Valencia (Spanien) med min kæreste som er Erasmus studerende. Vi har været her 3 ½ måned og bliver her frem til august. De første par måneder har jeg taget spansk undervisning, men nu er det ikke sjovt mere, så andre græsgange må betrædes. Det kan ende mange forskellige steder, men lige nu er det fotografi-timer, madlavning, kærlighed og selvransagelse der skal have min opmærksomhed.

Bloggens undertitel "-om at være kvinde, kreativ og i live" er så godt som jeg kan formulere i en sætning, hvad der sker i mit liv for tiden. Jeg er stadig ung og uden mentor. Jeg har endnu ikke fundet trinene til den dybere kvinde-rytme, så jeg løber rundt i cirkler og hyler mod månen, i håb om at en af de ældre ulve giver mig et dask med poten og lærer mig noget. Jeg er et kreativt menneske, selvom jeg helst ikke vil tage ansvar for det. Jeg har lært de sidste par år, at kreativitet ikke altid er en naturlig, autonom ting, men at den skal passes og plejes med føde, hvile, arbejdsdage, omsorg, gak og gøgl. I min jagt på at blive et afbalanceret menneske, prøver jeg at unde mig selv disse ting, men det er ikke altid lige nemt. Til gengæld tror jeg fuldt og fast på at jeg er på rette vej og som en klog kvinde en gang sagde til mig "Livet er en lang rejse og før eller siden er man nødt til at indse, at man aldrig når i mål." Det er jo en sandhed af højeste karat og derfor forsøger jeg også bare at nyde processen. At være i live.

Den Første Blog

Jeps, her er den første blog. Her slås tonen an og det kan I så godt regne med bliver en temmelig vaklende én. Jeg tænker egentlig, at det er en god idé at fortælle hvad bloggen fortrinsvis kommer til at handle om, men det kan jeg ikke. Jeg ved det nemlig ikke. Jeg en idé, men jeg vil ikke rigtig love at jeg forbliver den tro. Jeg vil helst ikke begrænse mig til et par enkelte kategorier, som slår bloggens udvikling ihjel fra starten. Så håber jeg bare ikke de ikke-eksisterende grænser betyder en one-way-ticket til Helvedes Syvende Cirkel. Det der med at stå på hovedet i en snestorm er ikke lige mig.

Nå, men ideen med bloggen, trods alle usikkerheder, er at jeg vil skrive en helt almindelig hverdagsfortælling med hvad dertil hører af madopskrifter, billeder, spas og løjer.

Jeg er spændt. Og lidt pinligt berørt. Jeg håber ikke denne trang til at blogge betyder en langsom udvikling til en Patrick Bateman-agtig selvbesættelse.. Men så er I jo derude til at pille mig ned igen.

Så går det løs!